sidste dag…

Den sidste dag på Sao Mai var langt fra perfekt fordi den startede med at jeg vågnede med nogle maveinfluenza af en slags som havde startet dagen før og jeg brugte et par timer på at kaste mavesyre op…. Det var ikke særligt rart og hver gang jeg fik noget indenbords, så måtte det op igen…. Men jeg ville ud og sige farvel til mine børn og til mine lærerinder, så Allan og jeg fandt en taxa og kom derud… Dog ikke helt smertefrit… Men jeg kom op og sagde farvel på kontoret og sagde farvel til de andre der skulle siges farvel til, inden vi gik ned i klassen og skulle dele lidt slik og andre søde sager ud til børnene…. Mine lærerinder så meget bekymret på mig og spurgte om jeg var okay… Jeg sagde bare at jeg stadig ikke havde det godt.. men det var nemt at se på mig.. Jeg lignede bogstaveligt talt noget der var løgn… Men vi fik delt slik og kager ud på nogle fade… Og så kom der ellers lærerinder fra alle steder ind i klassen og skulle smage.. hehe… Det var lidt sjovt…. Men dejligt at der ikke skal mere tik at gøre dem glade…. Min unger var helt vilde med OREOS med chokoladefyld og et par af dem lærte hurtigt at skille kiksene fra hinanden og slikke chokoladen ud….  Det var nu ret sjovt og noget værre griseri, og efter 5 min lignede fadene med godter noget knapt så lækkert,,. 15 små grisede børnefingre der slikker på noget og lægger det tilbage… Det er knapt så hygiejnisk… og ikke godt for kvalmelignende symptomer kan jeg godt sige… Men jeg fik givet mine gaver til lærerinder.. Jeg havde købt en perlehalskæde med øreringe og armbånd til dem hver… Jeg tror de blev glade for det.. de sagde i hvert fald mange tak….

 

Til sidst var jeg nødt til at gå, da jeg desværre ikke fik det meget bedre og fik sagt farvel til mine børn og var rundt og gie dem knus… Det var ikke helt nemt at sige farvel… og det var ligeså svært at sige farvel til lærerinderne der næsten ikke ville give slip.. de sagde at de ville savne mig meget  og  ”love you”… og at jeg skulle komme tilbage og besøge dem….. Puha… Ja så var jeg da ved at tude… Det var da ikke til at bære….. Og var nødt til at gå for ikke at komme til at tude…. Det var sgu svært.. og det havde jeg ikke rigtigt regnet med…. Men det har været en skøn oplevelse på godt og ondt…. Og jeg vil se tilbage på min tid på Sao Mai og huske de gode tider, mine dejlige børn og mine skønne  lærerinder…